Vi bygger bro mellem klinisk behandling og videnskabelig forskning med det formål at forbedre behandlingsresultater for patienter med traumarelaterede, neuroudviklingsmæssige og affektive lidelser.
På Lillakliniken Psykiatri Cura tilbyder vi ikke anonym eller standardiseret psykiatrisk behandling.
Vi arbejder med psykiatri som et klinisk håndværk, hvor medicinsk viden, klinisk erfaring og evnen til at forstå komplekse tilstande er afgørende. Hos os møder du speciallæger i psykiatri, som tager personligt medicinsk ansvar for udredning, behandling og opfølgning.
Mange af de patienter, der henvender sig til os, har tidligere været i kontakt med psykiatrien uden at få tilstrækkelig hjælp. Ofte skyldes det ikke manglende indsats, men at problemstillingerne er mere komplekse, end hvad standardiserede behandlingsmodeller er udviklet til at håndtere.
Neuropsykiatriske tilstande, traumer, affektive symptomer og personlighedsrelateret problematik sameksisterer ofte og påvirker hinanden gensidigt. I disse situationer er enkeltstående diagnoser eller korte behandlingsforløb sjældent tilstrækkelige. Der kræves en sammenhængende klinisk forståelse og en langsigtet behandlingsstrategi.
Vores arbejde tager udgangspunkt i evidensbaseret medicin, men vi er samtidig bevidste om, at retningslinjer aldrig kan erstatte klinisk dømmekraft. Hver patient vurderes individuelt med fokus på funktionsniveau, komorbiditet og behandlingsmuligheder over tid.
Vi tilbyder ikke psykiatri som et produkt, og vi arbejder ikke med hurtige løsninger. Vores mål er at skabe medicinsk bæredygtige behandlingsplaner, som tager højde for både biologiske, psykologiske og sociale faktorer.
Lillakliniken Psykiatri Cura henvender sig til patienter, der søger kvalificeret psykiatrisk ekspertise, kontinuitet og professionelt ansvar – særligt når den generelle psykiatri ikke har været tilstrækkelig.
At Lillakliniken Psykiatri Cura, research activity is directly linked to ongoing doctoral research in translational psychiatry. The primary aim is to investigate mechanisms of vulnerability and dysfunction in stress- and trauma-related conditions, integrating clinical psychiatry with neuroscientific and psychophysiological models.
The work is anchored in a PhD project focusing on stress regulation, interoceptive processing, and emotional vulnerability, with particular interest in how disturbances in these systems contribute to persistent symptoms across diagnostic categories such as PTSD, complex trauma, personality-related pathology, and neurodevelopmental conditions.
Rather than operating as an independent research unit, research at Lillakliniken reflects clinically grounded academic work, where structured clinical observations inform hypothesis-driven research. The overarching framework is translational, aiming to bridge clinical phenomena with underlying neurobiological and regulatory processes.
Current and previous academic work includes:
This work is conducted in collaboration with academic supervisors, clinicians, and international research partners, and follows established ethical and scientific standards. Clinical practice serves as a source of structured observation, not as a substitute for formal research protocols.
If you are interested in academic collaboration or research-related contact, please reach out to research@lillakliniken.com
Her publicerer vi kliniske refleksioner, forskningsnære tekster og perspektiver baseret på vores arbejde med kompleks psykiatrisk problematik.
Mange voksne patienter opsøger psykiatrisk behandling efter en lang historie med kontakt til sundhedsvæsenet. På trods af gentagne vurderinger, diagnoser og behandlinger vedvarer symptomerne ofte uændrede eller kun delvist forbedrede. Dette rejser et centralt klinisk spørgsmål: hvornår er standardpsykiatri ikke længere tilstrækkelig?
Standardiserede behandlingsmodeller og kliniske retningslinjer spiller en afgørende rolle i moderne psykiatri. De bidrager til lighed i behandling, struktur og patientsikkerhed. Samtidig er de grundlæggende udviklet til relativt afgrænsede tilstande og tydelige diagnosebilleder. I den kliniske hverdag ser vi dog ofte noget andet.
Hos mange patienter handler det ikke om, at behandlingen har været “forkert”, men om, at den har været utilstrækkelig i forhold til problemets kompleksitet. Neuropsykiatriske tilstande, traumer, affektive symptomer og personlighedsrelateret problematik sameksisterer ofte og påvirker hinanden over tid. Når disse dimensioner ikke indgår i en sammenhængende klinisk forståelse, er der risiko for, at behandlingen bliver fragmenteret.
Symptomer som koncentrationsbesvær, emotionel ustabilitet, angst, søvnproblemer eller nedtrykthed kan have forskellige underliggende mekanismer hos forskellige individer. En standardiseret behandlingsalgoritme risikerer dermed at adressere symptomerne uden fuldt ud at forstå konteksten.
Psykiatriske diagnoser er vigtige redskaber, men de udgør ikke i sig selv en forklaring. To patienter med samme diagnose kan have vidt forskellige kliniske behov, prognose og behandlingsmuligheder. I komplekse forløb kræves der ofte et skift i fokus: fra enkelte diagnoser til funktionsniveau, komorbiditet og langsigtede mønstre.
Dette indebærer ikke, at evidensbaseret behandling opgives. Tværtimod. Men evidens skal altid fortolkes og anvendes gennem klinisk dømmekraft. Retningslinjer kan ikke erstatte en grundig og kontinuerlig medicinsk vurdering.
Kompleks psykiatrisk problematik lader sig sjældent løse gennem korte indsatser eller enkelte justeringer. For mange patienter er kontinuitet, opfølgning og løbende justering over tid afgørende for at opnå stabilitet og forbedret funktionsniveau.
Dette stiller krav til behandlingsmodeller, hvor ansvar, langsigtethed og relationen mellem patient og behandler får plads. Når behandlingen organiseres omkring hurtige patientforløb og korte kontakter, risikerer netop disse patienter at falde mellem systemerne.
Når standardpsykiatri ikke er tilstrækkelig, må behandlingen tage udgangspunkt i en bredere klinisk forståelse. Det handler om at integrere biologiske, psykologiske og sociale faktorer, at turde revurdere tidligere hypoteser og at arbejde med realistiske, langsigtede behandlingsmål.
For nogle patienter indebærer dette et tydeligt skifte i måden, psykiatrisk behandling tilrettelægges på – fra fragmenterede indsatser til en mere sammenhængende og ansvarstagende behandling over tid.
Det er i disse sammenhænge, at speciallægelig psykiatrisk kompetence, klinisk erfaring og kontinuitet bliver afgørende.
Lillakliniken Psykiatri Cura